Velmenende Cissexisme

Velmenende cissexisme er når nogen prøver at gøre noget godt for transkønnede, men ender med at gøre det modsatte. Mest hyppigt i et forsøg på at opmuntre transkønnede ved at fremhæve noget de anser som en forskel mellem ciskønnede og transkønnede, som transkønnede har en særlig fordel i.

Dette bunder ofte i en misforståelse af, hvad ordet transkønnet betyder og bidrager til eksoticering. Eksoticering er ikke nice.

Den eneste forskel på transkønnede og ciskønnede er, at transkønnede er blevet fejlkønnet ved fødslen og at ciskønnede altid har været tilpasse med det køn, de blev tildelt, men ofte tillægges det at være transkønnet en række andre karakteristika, der ofte bunder i cissexisme og dyadisme.

Transkønnede kvinder skal være glade for, at de ikke menstruerer?

Et eksempel vil jeg tage fra en dag, hvor jeg sad og sludrede med 2 kammerater, da en bekendt kommer til bordet og starter på emnet menstruation, som hun i egne ord oplever, fordi hun er “biologisk kvinde” i modsætning til transkønnede kvinder.
Det er for det første uhøfligt og med risiko for fejlkønnelse at antage om personer man ikke på forhånd har spurgt ad, at de er transkønnede af et bestemt køn.
Det er også ukorrekt at antage, at alle personer, man ved er eller synes ligner nogen, der er tildelt det mandlige køn ved fødsel, nødvendigvis må være ude af stand til at menstruere, selvom det nok oftest er sådan.

Den nytilkomne begræd, at menstruation gjorde ondt og var irriterende, men prøvede nok også at opmuntre dem hun antog som værende transkønnede kvinder med, at vi i det mindste slap for den pine. At der altså var nogle fordele ved at være transkønnet.
Desværre havde det ikke den ønskede effekt, hvis denne skulle have været, at vi måtte blive gladere for vores krop eller identitet. Tværtimod betroede den ene af mine kammerater mig med en følelse af uanset hvad aldrig at kunne hamle op med en “ægte” kvinde.

Det går ikke at sætte ord som “biologisk” foran kønnede begreber, hvis man vil transkønnede det godt, da dette blot er at tilskrive cissexisme et videnskabeligt grundlag, det ikke har. “Biologisk” er i denne situation blot en eufemisme for “ægte”, og kobler man menstruation og “biologisk kvindelighed” sammen, gør man ikke-menstruerende kvinder - og derved de fleste transkvinder - til mindre “ægte” kvinder.

Det er ikke fedt at blive mindet om, at man er steril. Flere kvinder har beskrevet det som noget, der får dem til at føle sig som monstre, og hos transkønnede kvinder er manglen på menstruation en påmindelse om, at graviditet ikke er en mulighed nogensinde. Nogle af os har nok problemer med kropsdysfori allerede. At blive mindet om, at man ikke menstruerer hjælper ikke.

Transkønnede kvinder går kun op i skønhed?

“Du er godt nok god til at lægge make-up. Jeg kan ikke engang finde ud af at lægge det så godt som dig, selvom jeg er født som kvinde.” Er desværre en kommentar, transkønnede kvinder ofte må høre. I forsøget på at komplimentere, anderledesgøres den transkønnede fra ciskvinder, og det insinueres, at denne er “født som mand”. Transkønnede kvinder reduceres ofte til personer, der er besatte med skønhed og en stræben efter stereotypisk eller nærmest karikeret kvindelighed. Man bør derfor være meget varsom, når man deler denne slags kommentarer ud. Hvis man f.eks. komplimenterer en transkønnet kvinde mere for hendes make-up lægning end man ville komplimentere en ciskvinde alt andet lige, gør man sig skyldig i ynk. Transkønnede har ligesom alle andre flere facetter til sig end deres udseende. Sexisme findes stadigvæk, selvom din ven er transkønnet.

Hvordan komplimenterer man så transkønnede?

Transkønnede behøver støtte og respekt fra vores medmennesker ligesom alle andre, og komplimenter kan være rare, men ikke hvis man sidder tilbage med en følelse af, at de er givet ud på ynk i stedet for oprigtighed.

Det fedeste ville være, hvis alle bare så bort fra det faktum, at vi er transkønnede, og behandlede os på lige fod med ciskønnede. Selvfølgelig må man gerne tage hensyn i forhold til særlige problemstillinger, der typisk følger med det at være blevet fejlkønnet hele sit liv eller at se ud på en bestemt måde. Hvis man holder øje med, om der er nogen, der ser skævt til ens transkønnede ven, når man f.eks. er i byen med dem, og så er klar til at forsvare sin ven mod transfober og lignende, så er man en god ven. Det er også ret skarpt, hvis man kan opdage og vise hensyn, når ens ven bliver ramt af kropsdysfori eller angst over noget, der minder dem om en dårlig oplevelse. Kropsdysfori og angst er i øvrigt noget, der også kan ramme ciskønnede, så det er generelt en god social evne at have, om man kan huske på, at det ikke er udtryk for ens vens almindelige personlighed, når de er ramt af midlertidig dårligdom.

Jeg er blevet ret glad for min krop, og på nogle af de punkter, hvor min krop skiller sig ud fra normen for dyadiske ciskvinder, er jeg også ganske tilfreds. Jeg ser dem som androgyne træk, jeg godt kan lide. Men jeg ser ikke disse som transkønnede karakteristika. Jeg er transkønnet kun fordi jeg blev fejlkønnet ved fødsel og ikke grundet den måde, min krop ser ud i dag.